I JERNALDEREN III usammensatte ønavne er ældgamle, saa ordet „sæk“ maa være kommet ind i vort sprog længe før vikingetiden. - Slig vandrer mangfoldige kulturord. - Et andet fremmedord er oldn. tafl, „bretspil“, og tafla, „brikke“, som stammer fra latinsk tabala, „bret, bord“. Spillebrikker og terninger er fundet i en mængde graver fra denne tid. Paa en spænde fra meIlemjernalderen er med runer skrevet ordet spi(n)dul, som betyder „naal“; dette ord, som siden gik ud af brug, er ogsaa laant fra latin (spinala). Af større kulturhistorisk interesse er ordet „øre“ (oldn. eyrir, flertal aarar, som oprindelig var navn paa en myntenhed, ÍZ8 mark); det er rimeligvis laant fra lat. aureas. ɔ8YIden“, som brugtes som navn e “ e å Del af en skaalvegt. Vegtlodder med dertil hørende skindpung. Bruten, Norderhov, Buskerud. Evebø, Gloppen, N. Bergenhus. paa en guldmynt. Vi tør kanske tro, at dette ord er kommet til Norden sammen med de romerske guIdpenge. Selve det gammel- norske vegtsystem var dog ikke laant fra det romerske. Men det er kanske ikke noget tilfælde, at i flere af de rige høvdinge- graver fra denne tid er der fundet smaa skaalvegter af bronce. Endnu maa nævnes et af de almindeligste ord i vort sprog, nemlig „kjøbe“ og „kjøb“. Det findes i alle germanske sprog og maa i ældgammel tid være laant fra lat. Caapo, „kræmmer“. Foruden indflydelsen fra Romerriget maa ogsaa nævnes en anden kulturstrøm, som i det 3. og 4. aarhundrede udgik fra goterne og de andre germanske folk ved Sortehavet. Det var denne kulturstrøm, som bl. a. bragte os rtmeskrt)=tert. Ved siden af det fremmede, som blev optaget og omformet, maa vi dog ikke glemme, at der rundt om i de germanske lande
