Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/122

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

JERNA1.[)EREN 109 og kanske ogsaa fra Rhinlandene, hvor vore forfædre endnu i vikingetiden hentede sine sverd. Et par af dem har fabrikmerke; to bærer endog fabrikantens navn paa klingen. -- Begge er fundet i Valdres. - Paa det ene af dem staar RZANVICI., som synes at være et germansk navn. Paa det andet staar AC I R0 N I0. . Merkeligt er ogsaa et sverd, som sammen med en hel del andre vaaben blev fundet i en gravhaug paa Østre Toten. Øverst i oppe paa klingen er i bronce ind- lagt en figur, som skal forestille den romerske seiersgudinde, Victoria; under hende staar bogstaverne S. F. Figuren er daarlig gjort; men paa mynter fra denne tid findes ligesaa stygge seiersgudinder. Vi har vanskeligt ved at tro, at et sligt enestaaende stykke er kommet hidop som handelsvare. - Var end sverdene selv af udenlandsk arbeide, saa var derimod beslagene for det meste gjort hjemme. De er ofte vakre; men i regelen er det spinke1t og tyndt arbeide. Af spyd er vel ogsaa nogen indført fra ud- Iandet, f. eks. det ved siden af afbildede; det er fundet i Nordre Aurdal sammen med det ovenfor nævnte sverd med AClRONl0 paa klingen. Det har paa bladet det samme slags vatrede mønster, som ogsaa sees paa spydspidser fra danske mosefund. Endnu maa en indførsel nævnes, nemlig af SVerd. EI11111g, guldpenge, dels virkelige mynter og medaljoner V-8“ÖYC-V“PÖPC=ä- og dels barbariske efterligninger. Det er vel kjendt, at de senere romerske - især de østromerske keisere ofte betalte store pengesummer til germanerne, og at disse udbetalinger blev givet i guldmynt. Helt oppe i det nord- lige Sverige er der fundet slige solidi, som de kaldtes; de ser ganske nye ud, saa de kan ikke have brugt lang spydspîds. tid paa veien nordover. Alt i alt er der fundet omkr. 500 N.Aurdal,Valdres. guldsolidi i de tre nordiske lande; deraf tre f]erdedele