JBRNALDERBN 103 og krigersk folk“; derefter nævnes en stamme, der ligesom en afdeling af østgoterne kaldes Greotingi. „Længere i udkanten end disse bor ()strogothae (østgøter), Raamarici (romerikinger), Ragnaricii (ranrikinger) og de meget milde (eller smaa) finner (Firmi), som er mindre end alle andre indbyggere i Skandia.“ Der har altsaa endnu henved aar 500 i trakterne omkring Solør og Vinger og ligeledes i de tilgrænsende bygder af Sverige, bl. a. i Finnveden, bodd et lidet ukrigersk og lavvokset folk, som vore forfædre kaldte finner; de har dog neppe været i slegt med lapperne, men var snarere rester af vor halvøs oprindelige, uariske indbyggere. Jordanes nævner, synes det, ikke hedemarkinger eller andre stammer paa 0plandene; vestfoldingerne kjender han heller ikke. Derimod nævner han seks vestnorske stammer (de eneste som følger efter hverandre i rigtig orden). Det er de seks folk, som Rodulv var konge over, nemlig GraYmii (oldn. Grenir, folk i Grenland), AugandZi (oldn. Egðir, folk i Agder), Eanis (oldn. Eynir, „øboere“, d. e. ryger paa øerne), Ethelragi (adalryger), Arothi (haruder eller horder) og RaamiI (romsdøler). Skildringen hos Jordanes giver os næsten bare navne. Græ- keren Prokop fortæller derimod om nordboernes liv og seder. Jordanes er forvirret og uklar. Prokop er nøgtern og klar, den sidste betydelige græske historieskriver. Han var født i Cæsaræa og blev i 527 retsmedhjælper hos feltherren Belisar, hvem han lige til 549 fulgte paa hans felttog bl. a. mot goterne. Under disse krige kom Prokop i forbindelse med mange fremmede folkeslag, og lydhør som han var, søgte han især oplysninger om de forskjellige folks tro, seder og Skikke. I den østromerske keiserS hær var der, som før nævnt, mange erulere og andre nordboer. Gjennem mænd, som var født i Norge eller Sverige fik Prokop, som han selv siger, vide om Thule, og under sin fortælling om erulernes færd didop fandt han leilighed til at give en merkelig skildring af den Skandinaviske l-lalvø. „Thule er,“ siger han, „uden sammenligning den største af alle øer. Thi den er ti gange saa stor Som Britannien, men ligger meget langt derfra mod nord. Paa denne ø er landet for størstedelen ubygget. Men i de bebodde strøk bor der l3 folkerige stammer; der er én konge for hvert folk. I-lvert aar hænder det dér noget vidunderligt. Thi solen gaar ved sommersolhvervstid ikke ned i 40 dage, men viser sig i hele denne tid synbar over jorden. Men til ’ Navnet Skrives I?annii, RaYmi eller I?anii, som synes at være feilfor Raumi. Man har ogsaa tænkt paa indbyggerne af Rennabti i Trøndelagen. 7b -- Norges Historie l, l.
