104 JERNAI..DEREN var dog ingen Original forfatter. Hans verk er for størstedelen en gjenfortælling af et nu tabt arbeide af den romerske statsmand Cas- siodorus, Theodorik den stores ven og raadgiver. Skildringen af den Skandinaviske Halvø er merkelig ved dens mange nye stamme- navne og skriver sig uden tvil fra den norske kong Rodulv. Skandia, fortæller Jordanes, har form som et citronblad med krumme sidekanter og trukket langt ud efter længden. „l den nordligste del bor folket Adogit, som, siges det, midt paa sommeren har sammen- hængende lys i 40 dage og nætter, og ligeledes ved vintersolhvervstid ikke kjender detklare lys i det samme antal dage og nætter.“ Hvad Adogit er for et navn, kan vi ikke sikkert sige. Feilskrevet er det i alle fald. Det betyder vistnok enten haaløiger (indbyggerne af Haalogaland) eller ogsaa, som flere har ment, folk paa Andøen i Vesteraalen Í. Heller ikke kan vi af fortællingen om, at de havde uaf- brudt sommerdag og uafbrudt Vinternat i 40 døgn, se hvor de har bodd. Rimeligvis har de, som man har ment, holdt regnskab med, hvor mange dage de maatte undvære solens lys, og saa er siden fortællingen om en ligesaa lang sommerdag naturlig kommet til. Men er dette saa, da maa folket Adogit netop have bodd paa Andenes eller Hinnø. Jordanes har ogsaa hørt tale om haaløigernes naboer skrid- linnerne (kaldt saa, fordi de gik paa ski)2. Om disse fortæller han derefter og siger: „Der er ogsaa andre folk der (nemlig i nord), og de heder Screre.fermae; de lever ikke af korn, men af vilde dyrs kjød og af fuglene, og der lægges en saa stor mængde egg i myrene, at det baade tjener til øgning for (fugle)slegten og til mættelse for folket.“ Derefter regner Jordanes op en hel del andre stammer paa den Skandinaviske Halvø, først Svearne (Saehans), hvis skindhandel og hester han nævner, og dernæst indbyggerne af Tjust, hallændinger og andre stammer i Mellemsverige; „de bor,“ siger han, „i et lladt og frugtbart land, hvorfor de ogsaa maa verge sig mod indfald af andre stammer.“ Videre følger bl. a. Firmaithae, d. e. indbyggerne af Finnveden, og GaHtigoth (g. e. gøter ved C1autelven), „et tappert l Adogit skulde da være feilskrift for Ådogii eller Andogii. And eller Amd var det gamle navn paa det nordlige af Andøen og kanske ogsaa paa en større del af Vesteraalen og Hinnø. Her var bl. a. l.adejarlernes ældste hjem. Adogit kan vanskelig staa for Alogii eller haaløiger; for dette navn maa ved aar 50O have lydt anderledes; første led er en stamme haþu-, som betyder „kamp“. ’ „Skride““ bruges nemlig i gammelnorsk om en ievntglidende bevægelse
