JBRNALoERBN 103 Avaldsnes. Paa gaarden Sætrang i Norderhov paa Ringerike blev deri l834 udgravet to Store gravkamre af træ. Mellem det rige grav- gods kan nævnes træspand med broncebeslag, et glaskar, l-inger- ringer og betalingsringer af gu1d, et vakkert halssmykke af sølv, perler af glas og rav og levninger af et læderbelte, med beslag af bronce og forgyldt sølv, hvori er indfattet blaa g1asstykker, et sær- deles vakkert arbeide. Ogsaa en guldmynt fra Konstantin den store maa nævnes; den er forsynet med hempe og har været brugt som hænge- smykke. Den høvding, som var begravet i haugen paa Sætrang, maa have været en kriger. Ved hans side laa sverd og syd. Men han var ingen barbar. I hans belte hang bl. a. en øreske af bronce og en liden tang til at rykke ud haar med. Ogsaa et hult broncerør, rimeligvis et musikinstrument, fulgte ham i graven. Ikke meget yngre er et andet merkeligt fund, som ligeledes er fra Norderhov. Paa det gamle høvdingsæde Veien blev der i 1824 gravet ud en haug, som bygdens folk kaldte Kongshaugen. I grav- kamret, som var af træ, blev der bl. a. fundet stykker af træspand med broncebeslag, en sammenbøiet guldstang, beslag til drikkehorn, smykker til en sverdskede, et belte med beslag og ildsten til at hænge i det, en stor perle af glasmosaik og stykker af en skaalvegt. Ligesom paa Sætrang havde høvdingen vaaben ved sin side og en øreske i beltet, og forat han ikke skulde savne musik i det andet liv, var der i graven lagt et hu1t broncerør, som det var naglet et stykke ben til. Fra omtrent samme tid og med lignende udstyr er bl. a. ogsaa en kvindegrav fra I(jørstad i Søndre Fron. Disse store gravkamre med deres forbausende rige og kostbare udstyr lindes ikke allesteds, men synes at være lokaliseret til enkelte bygder. I-En kunde tænke paa, at høvdinger med større eller mindre krigerflokker har vandret ind og slaat sig ned i forskjellige dele af landet. Vaabengravene, hvoraf der især paa Oplandene lindes mange vakre fra 4. og 5. aar- hundrede, er i det hele talrigere i Norge end i Danmark og Sverige. Men om disse forhold hænger sammen med indvandringer, end sige med erulerne, er det naturligvis umuligt med sikkerhed at afgiøre. At nordmænd og i det hele nordboer virkelig har taget del i folkevandringerne, fremgaar dog først og fremst af de Skildringer af Nordens lande og folk, som vi fra oldtidens Slutning eier fra en romers og en grækers haand. Den ene af disse lindes hos goteren Jordanes i hans før nævnte skrift „Om goternes herkomst og bedrifter“ (omkr. 550). Jordanes
