102 JERNAl.‘DEREN de drog ud for at vinde gods og guld; de drog i viking og grundede riger; men helst tjente de hos keiseren i Miklagard. Erulernes saga lyder som et eventyr. Den bringer bud fra en tid, da verden var som et kaos og det vældigste rige, som jorden havde seet, holdt paa at styrte sammen. Helt op til det høie Norden naadde rygtet om l(onstantinopels og ltaliens rigdomme, gjenlyd af vilde germaners seiersraab over romere og grækere. Nye verdener aabnede sig, alle vilde være med, vinde romerske guldSolidi og øster- landske silketøier og udføre heltegjerninger, saa deres navn kunde leve paa folkenes læber som Ermanariks og Theodoriks. Og saa drog de ud, ført af sine høvdinger. Et hoved ragede de op over Sydens lavstammede folk. Vilde og griske kastede de Sig over bytte og nydelser. Men de eiede ikke selvtugt eller samholdets bindende kraft. Derfor er deres navn som skrevet paa vandet og de byggede intet, som bestod. Og dog har ikke deres færder været uden betydning. Hjem til Norden bragte de kulturens spirende frø, kjendskab til runeskrift og til Sydlandenes haandverk og prydkunst. Runeskriften skal siden nærmere omtales. Her skal det bare nævnes, at den rimeligvis er opfundet af goterne ved Sortehavet, men at eruliske mænd, som var vendt hjem fra sydligere lande, synes at have havt del i dens udbredelse i de nordiske lande. Mellem de gamle rune- og brakteatkunstnereZ var ingen saa kjendt som en æt, hvis medlemmer bar navnet Uha (d. e. „bjergugle“, tysk „Uhu“). Den havde ogsaa forbindelser udenfor Norden. Navnet læses bl. a. paa en brakteat, som er fundet i Østergøtland og som har en indskrift med latinske bogstaver i et vestgermansk, kanske langobardisk sprog. Medlemmer af Uhaætten kom ogsaa til Norge; en mand af navnet Uha virkede i Rogaland og Vestagder. Men oprindelig var ætten vistnok eruIisk. Thi Uha-navnet kjendes udenfor indskrifterne bare fra den eruliske høvdingeslegt, som Ochon og Svartua hørte til. Mænd af Uha-slegten, ligesom andre norske runemestre, kalder sig erilaR; ordet bruges baade som navn og som tilnavn, men synes at hænge sammen med eruler-navnet. Mer- keligt er det ogsaa, at der med runeindskriften kom nye navne til Norge, navne som kjendes fra Mellemeuropa, men som senere ikke brugtes i Norge. Det er navne som l5bu(r)winu, Rikithir og luthingar. Ogsaa paa Østlandet findes der fra det 4. aarhundrede prægtige skeletgraver, som i meget minder om graven i KongShaugen paa Z Om brakteaterne se nedenfor.
