JBRNALbBRBN IO1 blev til anstød for mandens slegtninger. Disse skikke overholdt erulerne fra gammel tid,“ siger Prokop. Endnu i vikingetiden er der spor til, at hustruen maatte følge sin mand i døden, og om den skik, at gamle folk blev taget afdage, er der ogsaa minder. Ellers har Prokop lidet godt at fortælle om de fleste af erulerne. De var havesyke, herskesyke og voldsomme. „Det er vanskeligt at finde en eruler, som er retskaffen og ikke troløs eller henfalden til drik,“ siger han. De hengav sig uden blygsel til de groveste udsvævelser. Men tapre var de. I kampen gik de næsten nøgne. bare dækket af Skjold og af en tyk overkjortel. De var høie af vekSt og havde et egte nordisk udseende, hvid bud og lyst haar. Prokop siger, at deres sprog var gotisk. Men forskjellen mellem gotisk og nordisk var dengang ikke stor, og Prokop kalder endog de folk, som erobret Britannien, for goter. Flere af de eruliske navne, som vi kjender, lader sig ogsaa forklare af nordisk, f. eks. Aruth (oldn. I-Iǫrðr, en mand fra Hordaland) og Rodulv (Rolv). I-Èrulernes samfundsordning synes at have været underlig ufuld- kommen. De blev styret af,konger. Men kongen havde ingen magt. Hans undersaatter kunde haane ham og slaa ham ihjel og prøve at leve uden konge, og de andre høvdinger agtede sig ikke for ringere. Der var flere partier; og i kampen mellem gepider og øStr0mere stod eruler mod eruler. Tilslut forsvandt kongedømmet ganske, og paa Prokops tid styredes de samtidig af flere høvdinger. Naar vi læser erulernes saga, er det som at læse om vikingerigerne i Dublin og York. Der blev ogsaa konger jaget væk og dræbt, og ofte raadede flere paa samme tid; men alligevel holdt man sig helst til medlemmer af en bestemt kongeæt, dels fra Danmark og dels fra Norge. Erulerne var nemlig ikke fra først af, synes det, ett folk. De var vikinger fra de forskjellige nordiske lande, i førstningen vel mest fra Danmark og Sverige, men siden kom ogsaa nordmænd med. Først ude i fremmede lande sluttede de sig sammen til ett folk; men de andre germanske stammers faste samhold vandt de aldrig. Naar en græker spurte, hvem de var, svarede de erilaR („krigerhøvding“). Deraf kom det, at eruler blev deres navn. Thi „eruler“ er væsentlig samme ord som urnordisk erilaR, vort „jarl““. Det er paa samme maade, som naar grækerne og slaVerne fem hundrede aar senere kaldte nordboerne for varanger eller varjager (vort „væring“). Dette ord var fra først af navn paa de nordboer, der tjente som livvagt hos keiseren; siden blev det folkenavn. I-3rulerne var ogsaa væringer;
