JERNALDEREN 99 Naar en norsk smaakonge i det 5. aarhundrede eventyrede sig helt syd til Balkanhalvøen, saa maa han have havt stammefrænder at slutte sig tiI. Disse kan ikke have været goter; de maa have været eruler. Efter nederlaget mod langobarderne flakkede erulerne om en tid; men tilslut fik de omkr. 5l2 af den østromerske keiserJustinian lov til at bo i lllyrien. Det var dog mange eruler, som ikke vilde gaa over Donau, men som foretrak at bosætte sig i de yderste ender af den bebodde verden. Under anførsel af mange høvdinger af kongeligt blod drog de først gjennem alle slavernes folkestammer; derefter kom de til vide, mennesketomme egne, som var forladt af germanerne, og hvor slaviske folk siden fæstede bo. Endelig naadde de frem til varnerne i det nuværende Meeklenburg. „Bortenfor dem vandrede de forbi danernes folkestammer, uden at barbarerne der øvede vold mod dem. l(ommet frem til verdenshavet, indskibede de sig og landede paa øen Thule og blev boende dér . . . Mellem indbyggerne af Thule er gauterne en folkerig stamme. I nærheden af dem slog de indvandrende eruler sig ned.“ Saa fortæller den græske historieskriver Prokop, som skrev omkr. 55O. Thule er Pytheas’s gamle navn paa den Skandinaviske Halvø. At erulerne har bosat sig ij det nuværende Norge og ikke i Sverige, er sandsynlig af mange grunde; dels fordi de vandrede vestover helt til Elben og videre opover gjennem Jylland „til verdens- havet“, og dels fordi Prokop siger, at Thule er ti gange større end Britannien og ligger meget langt fra denne ø mod nord. Slig vilde en græker bare angive beliggenheden af den vestlige, men ikke af den sydlige eller østlige del af den Skandinaviske Halvø. De eruler, som blev igjen i Sydeuropa, førte et vildt og uroligt liv. De dræbte sin konge, som hed OchonI, bare fordi de, som de sagde, vilde prøve, hvordan det var at være uden konge. Men siden angrede de sin gjerning og blev enige om at sende nogle af sine høibyrdigste mænd til Thule for at finde et kongsemne. Da de kom did, fandt de mange som var af kongeblod og valgte en og seilede tilbage med ham. Men han døde alt, da de var kommet til danerne, og saa maatte de snu om igjen. De valgte nu en anden ved navn Todasios. Ham fulgte hans bror Aordos og to hundrede unge mænd fra Thule, hans hird altsaa. Men imedens, da de blev saa længe borte, havde erulerne i Singidunum, det nuværende Z Ochon svarer til et navn, som findes paa mange af de ældste nordiske rune- indskrifter og der skrives Uha („hubro“). “
