98 g JERNA1.oBRBN nord stod sammen mod de fremtrængende danske erobrere. Under disse kampe, som efter mosefundene at dømme har strakt sig over adskillige menneskealdre, er det sandsynligt, at endel af erulerne har været drevet op til Norge og har bosat sig paa forskjellige steder dér, mest kanske paa Vestlandet. Paa den maade forklares det lettere, at erulerne i det 5. og 6. aarhundrede stod i forbindelse med Norge, og at der fra Norge maa være kommet nye skarer, som sluttede sig til erulerne. Da hunerne kom til Europa, blev erulerne ligesom goterne drevet vestover og maatte tilslut bøie sig for hunerne. Efter Attilas død gjorde de sig fri og grundede et rige ved Donau i det nuværende Østerrige. Der blev de tilslut saa mægtige, at de undertvang sine naboer og gjorde dem skatskyldige under sig. Men tilslut blev de, fortælles det, kjed af at leve i fred - de havde havt fred i hele tre aar - og tvang sin konge Rodulv til uden grund at angribe langobarderne. Men det endte med, at de mistede baade sin konge og sit land. Denne Rodulv var efter de llestes mening en vestnorsk høvding. Efter at have fortalt, at danerne fordrev erulerne, og at „de af alle Skandias folkeslag gjør krav paa det første navn paa grund af sin meget høie vekst“, fortsætter goternes historieskriverJordanes: „Dog af disses legemshøide er ogsaa indbyggerne af Grenland, egder, ø-ryger, adalryger, horder og romsdøler; over disse var for ikke længe siden Rodulv kongeX, som foragtende sit eget rige ilede til goter- kongen Theodoriks skjød og fandt det (d. e. den hjælp) han søgte.“ Jordanes er en stortalende skribent, som gjerne udtrykker sig i uklare billeder. Hans ord siger i virkeligheden bare, at en vestnorsk konge er kommet til Theodorik den store og har søgt hans venskab. Nu eier vi virkelig et brev fra kong Theodorik til erulernes konge, hvori han skriver, at han sender denne vaaben og hester og efter germansk skik gjør ham til sin søn. Navnet Rodulv var vel heller ikke saa almindelig paa denne tid, og tiden passer ogsaa, saa alt tyder paa, at erulerkongen Rodulv og kong Rodulv fra Romsdalen er en og Samme person. Han har, ligesom sin navne og kanske sin sambygding Gange-Rolv9 fem hundrede aar senere, været en viking, som længtede ud og som i det fremmede vandt navn og rige. Naar han sluttede sig til erulerne, da var det, som siden nærmere skal omtales, fordi disse i virkeligheden var vikinger, krigere fra forskjellige dele af de nordiske lande. I Om Rodulv var konge bare over raumerne eller romsdølerne eller over alle de nævnte stammer, er uvist. ’ Rodulv (Roduulf som det skrives) er en ældre form af navnet Rolv (Hroðuffr).
