JERNALDEREN 9? Grækenlands kyster. Tilsidst blev de omkr. 35O undertvunget af goternes konge Ermanarik. - „Men om end deres raskhed ofte havde bragt dem redning i andre krige, saa laa de dog nu under for goternes fasthed jog langSomhed“, siger goternes historieskriver Jordanes (omkr. 550). - Omtrent samtidig med at Vi første gang hører om eruler i Østeuropa, gjorde de (i 289) ifølge med stammer fra det nordvestlige Tyskland indfald i Vesteuropa. Siden kjæm- tpede de som leietropper i romernes legioner ved Rhinen og i Bri- tannien. „Der fandtes dengang,“ siger Jordanes, hvor han taler om Ermanariks seier over erulerne, „intet folk, som ikke af dem havde udvalgt de letbevæbnede til sin hær.“ En del af erulerne maa være blevet igjen hjemme, medens de andre drog ud i verden. Disse nordlige eruler gjorde i det 5. aarhundrede flere dristige vikingefærder til Vest- en ropa. l 456 og 46O kom eruliske skibe paa herjetog helt ned til kysterne af Akvitanien og Galicien. Den romerske digter Sidonius Apollinaris, som levede i Bordeaux ved den vestgotiske konge Euriks hird (466-485), saa der sendemænd fra mange germanske folk. „l-Ier ser vi“, skriver han, „den blaaøiede sakser, som før bare har lært at frygte havet. I-Ier færdes eruleren med staalblaa kinderI, som bor i oceanets yderste afkroker, nær det iskolde dyb.“ Men fra nu af hører vi ikke mere om erulerne i VeSteuropa. Daner og gauter tog arven op efter dem og gjorde i det 6. aarhundrede flere herjetog til kysterne af Frankerriget, især til egnene ved Rhinens munding. Grunden til, at erulerne nu forsvinder fra de vestlige farvande, kan ikke være tvilsom: de er i hjemmet bukket under for danerne. GoterneS historieskriver Jordanes fortæller nemlig udtrykkelig, at danerne fordrev erulerne fra deres boliger. Erulerne maa altsaa fra først af have havt sit hjem i Danmark. En kunde gjette paa, at eruler var mellem de nordiske mænd, som tog del i de kampe, som mosefundene i Danmark vidner om. Angelsaksiske heltekvad for- tæller om store kampe ved Hjort (saa kaldtes den navngjetne konge- hal i Leire paa Sjælland) mellem danerne paa den ene side og hadhobarder og „vikinger“ paa den anden. l-ladhobarder (eller „kamp-barder“) er et andet navn paa langobarderne, hvis gamle hjem var i det Lyneburgske, hvor stedsnavne som Bardowiek og Bardengau endnu minder om dem. „Vikinger““ vilde passe som navn paa erulerne, hvis vikingefærder var kjendt videnom. Vi ved, at eruler og langobarder syd i Europa var forbundne i anden halvdel af 5. aarhundrede; det er da ikke at undres over, om de ogsaa længere Z Kinderne var nemlig omsluttede af den staalblaa hjelm. 71 - Norges Historie l, l.
