96 JERNALDEREN fra gaarden Hauge i Klep paa Jæderen. lnde i det store, omhyggelig stensatte gravkammer stod en eketræskiste, hvori der hvilte en kvinde med hovedet.paa en pude af lilt, haar og næver. Hendes dragt blev holdt sammen af spænder af forgyldt bronce, som er rene pragt- stykker af norsk kunsthaandverk. Desuden bar hun ogsaa andre prydelser, og med sig i graven havde hun bl. a. et rundt, skaalformet broncefad, hvis tre hanker hænger i vakkert prydede skilter. Flere andre fund fra Lister og Mandals amt og vestover og nordover kunde ogsaa nævnes. Men bedst kjendes skeletgravene fra Jæderen og Ryfylke. -Skeletbegravelse og ligbrænding levede side om side fra det 4. aarhundrede og ud gjennem hele den forhistoriske tid. Det er muligt, at denne nye gravskik bare har sin grund i, at velstanden blev øget, og at der kom nye kulturstrømninger. Men det er fristende at stille den i Sammenhæng med de sydfra indvan- drede fremmede folkestammer. Ogsaa runeindskrifter (alt fra 4. aar- hundrede) og gudsdyrkelse, som bl. a. har sat sit spor i“stedsnavne, henviser bestemt til kulturstrømme, og kanske til folkevandringer, som i den-ældre jernalder har forenet det vestlige Norge med Danmark. En kunde indvende: Kan det ikke være foregaat omvendt? Kan ikke rygerne og horderne være udvandret fra Norge? Til dette tror jeg vi maa svare nei. Rugierne bodde alt ved Kristi tider ved Østersjøen; vi ved, at en del af dem siden blev fordrevet af goterne; den merkelige navnelighed baade mellem ryger og holm- ryger og Rugii og Ulmerugi kan neppe gaa tilbage til før Kristi fødsel. De stedsnavne, som vidner om hordernes udbredelse i Norge, taler ogsaa for, at de er indvandret, og mod, at horderne i fjern for- tid er udvandret fra Norge til Danmark. . Foruden ruger og haruder har, synes det, endda et af de ger- manSke folk, hvis navn hyppigst nævnes af latinske og græske krønikeskrivere. staat i forbindelse med Norge i folkevandrings- tiden, nemlig eruleme. F.rulernes historie er fuld af gaader, hvoraf mange vist aldrig kan løses. Ingen anden germansk stamme har streifet saa viden om. Fra Gallien og Spanien til Sortehavet og til Grækenland, overalt optraadte de herjende og plyndrende, snart tilsjøs som vilde vikinger og snart tillands sammen med goter i øst og med folk omkring Elbens munding i vest. Erulerne maa have vandret sydover omtrent paa samme tid som goterne. Ved midten af det 3. aarhundrede e. Kr. bodde de østenfor goterne ved det Asovske Hav og sammen med dem drog de i viking langs Sortehavets strande og helt ned til
