90 JERNALDEREN Sigurd Fafnesbanes enke. Men grisk paa guld, ligesom den histo- riske Attila, tørster han efter at faa fat i Nivlungeskatten; derfor indbyder han Gunnar og Hogne til sig og tager dem afdage. Men Gudrun hevner sine brødre; hun dræper sine egne og Atles to smaa sønner Erp og Eitil og giver sin mand deres hjerter at spise og deres blod at drikke. Derefter tænder hun ild paa hallen, og Atle og alle hans mænd omkommer i luerne. Det er ikke meget i dette, som er virkelige historiske minder. Sagnet har bedst gjemt navnene paa Attila og enkelte af hans kreds. Hans ældre bror Bleda er blevet til Atles.far kong Budle. Attilas første hustru Kerka er blevet til l-lerkja, som, siges det, havde været Atles frille og som var skinsyg paa Gudrun. Attilas ældste og hans yngste søn Ellak og Ernak er blevet til de to smaagutter Eitil og Erp. Atles kjærlighed til sine sønner stammer fra samtidige fortæl- linger om, at Ernak var den eneste, som Attila viste sig blid og ven- lig mod. Ikke længe efter Attilas død begyndte alt det rygte at gaa, at han var blevet myrdet paa selve bryllupsnatten af sin nye hustru lldiko. Derfra stammer fortællingen om, at Gudrun dræber Atle. Ogsaa Atles umættelige griskhed er et historisk træk, som alt sam- tidige Skribenter sterkt fremhæver. Ellers gjør Atle i den norrøne heltedigtning intet mægtigt eller rædselsfuldt indtryk. Det dæmo- niske har Brynhild, som gjøres til hans søster, arvet. Endog huner- nes fæle udseende har sagnet glemt. lldiko, om hvem det for- taltes, at hun havde myrdet Attila, havde naturligvis gjort dette for at hevne sig. Navnet viser, at hun har været en germansk kVinde. Hun selv blev glemt; men den ugjerning, som blev tillagt hende, levede videre og blev af sagnet opfattet som en hevn for et af de mange germanske folk, som Attila havde tilintetgjort. Burgunderne var en germansk stamme,som oprindelig havde bodd ved Østersjøen, øst for 0der og paa Bornholm. I folkevandrings- tiden var de vandret sydover og havde grundet et rige ved Rhinen med Worms til hovedstad. Men i 437 blev næsten hele folket tilintet- gjort af hunerne. 2000O burgundere blev nedhugget, fortælles det, og deres konge Gundikar og hele hans slegt mistede livet. Dette er det historiske forbillede for fortællingen om Gjukungernes under- gang. Kong Gundikar er digtningens Gunnar, som i et af Edda- kvadene kaldes „burgundernes Ven“. Kong Gibika, som nævnes i den burgundiske lov, er blevet til hans far, kong’Gjuke. Men i tidens løb blev Gunnar sammenblandet med en vandalerkonge, Som bar et lignende navn, og fortællingen om hans død i ormegaarden,
