JERNALDEREN 9I hvor han slog paa harpe, saa alle ormene sovnede uden én, har laant træk fra den sidste vandalerkonge Gelimer, som lik en eithar af den østromerSke hærførerI og sang til den om sin ulykke. Orme- gaarden stammer ogsaa fra Nordafrika, hvor mauriske høvdinger endnu i vor tid skal have brugt at kaste fanger i ormegraver. Som midtpunkt i hele den gamle heltedigtning staar Sigurd, som dræbte Ormen Fafner, vore forfædres mest lysende helteideal. For- tællingen om ham er digt, ikke historie. Mange mener, at Sigurd Fafnesbane er en mytisk skikkelse, som ikke har noget historisk forbillede. Det tør dog hænde, at Sigurd har laant træk fra den store østromerske feltherre Belisar, Vandalernes og goternes over- vinder, som selv var af germansk æt. Saaledes er i heltekvadene Virkelighed og digt vævet uløselig sammen. Den episke digtning knytter personer og hændelser sam- men og støper dem om efter sine egne love, som ikke er virkelig- hedens. Derfor er det ofte, naar sagnet har Vandret fra folk til folk gjennem aarhundreder, umulig næsten at finde den historiske kjerne. Om at nordmænd har taget del i folkevandringen, melder den norrøne heltedigtning intet direkte. Den viser bare, at frasagn om tidens kampe er naadd til Norge. Om den gamle heltedigtning minder et par gaardnavne, som dog visselig er meget yngre end folkevandringstiden og stammer fra vikingetiden eller tidlig i middelalderen. Det ene er Gjukestein paa Voss, som er opkaldt efter kong Gjuke; det andet er en nu forsvundet gaard, Granaskeið i Surendalen, som maa være opkaldt efter Sigurd Fafnesbanes navngjetne hest Grane. Mange af navnene i heltesagnet, f. eks. Atle, Brynhild, Gudrun, Gunnar, Hogne, Sigmund og Sigurd, brugtes ogsaa i vikingetiden, ja rimeligvis endda tidligere i Norge. O 2. NORGE 0G FOLKEVANDRINGERNE l=olkevandringens store drama, som for al fremtid skulde sætte sit præg paa vor verdensdel, blev udspillet langt syd i Europa. Men tidens vældige rystelser satte ogsaa landene længere nord i bevæ- gelse, og bølgeslag fra folkevandringens stormsjø naadde helt op til de nordiske lande. Bedst ser vi dette i Danmark. I en række myrer i SøndeJ-jylland og op gjennem den Jydske Halvø-og paa Fyn er der gjort store og merkelige fund fra slutten af den romerske tid og folkevandringstiden2. Der er i disse myrer fundet udstyr I Denne hærføt-er var en nordisk eruler ved navn Faras. ’ De ældste mosefund er fra 3. aat-hundrede.
