Under desto heldigere vilkaar kunde den høvding virke, som nu valgte at stille sig i spidsen for modstanden mod Dane-vældet, og som derved for en aarrække tog fædrelandets sag og ledelse i sin stærke haand.
EINAR TAMBARSKJÆLVER stammede fra en af Udtrøndelagens høibyrdigste ætter, hjemmehørende paa Gimse i Melhus. Som 18-aars yngling havde han deltaget i det blodige slag ved Svold, og der gik frasagn om hans bedrifter ved denne berømte leilighed, da han havde været Nordmændenes bedste bueskytter. Men Erik af Lade, i hvis vold han faldt, likte sin djærve unge landsmand, og efter begges hjemkomst har det blot varet faa aar, før han fandt ham god nok til at ægte selve jarledatteren paa Lade, Eriks egen søster BERGLJOT. Herved droges Einar paa bindende maade ind i Ladeættens politiske interessekreds og blev saaledes en modstander af kongehuset og dets repræsentant Olav Haraldsson. Efter jarlernes fordrivelse fulgte han sin svoger Svein Haakonsson til Sverige, hvor han af kong Olav Skotkonung fik et len til sit underhold. Da saa denne konge i slutningen af 1021 afgik ved døden og efterfulgtes af sønnen Anund Jakob, der straks stillede sig i et venskabeligt forhold til sin svoger, kong Olav af Norge, blev Einars stilling i Sverige uholdbar, og han valgte da at anmode den norske konge om fred og forsoning. Til kong Knut har han øiensynlig ikke villet ty, idet dennes forhold ved Erik jarls pludselige død af mange blev betragtet som saa mistænkeligt, at Einar har foretrukket at holde sig paa afstand fra ham. Forliget med kong Olav kom derimod istand. Einar vendte hjem til sine store eiendomme nordenfjelds, delvis hans egen, delvis hans hustrus farsarv. Imidlertid hverken begjærede eller fik han af Olav nogen veitsle, et tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at der intet tillidsforhold herskede mellem dem. Dog synes begge at have ønsket at undgaa et nyt brud, og det var først, da det led helt paa heldingen med Olavs kongedømme, og kong Knut under sit nærvær i Trondhjem 1028 havde indsat den unge Haakon Eriksson af Lade til norsk jarl, at Einar Tambarskjælver som svigersøn i Ladeætten vel ligefrem har anseet sig nødt til at hylde den danske konge og støtte sin hustrus brorsøn. Men Knut søgte desuden at binde ham endnu fastere til sig ved gaver og løfter. Han skal endog have ladet fremskimte, at hvis
