Denne siden er korrekturlest
Blandt golde Klipper gror et lidet Eden,
Hvor Bergen skinner søndagsklædt og net,
Hvor Mængden myldrer paa den grønne Plet,
Mens alle Tanker flyve ud paa Rheden.
Her spørges ei om Kulden eller Heden,
Og ei om Aandsbedrift og Folkets Ret;
Her Bryst og Hoved er et Regnebræt,
Her gjælder Fisk foroven og forneden.
See, Stedet har en grund-forstandig Mine,
Hvis Liv er evig bundet til Trafikken;
Men den er selvgod, hanseatisk stiv.
For alskens Muser er det dog en Pine
At leve her anstændigt efter Skikken
Og, i Musæet selv, et Pakbodliv.
