Denne siden er korrekturlest
En halvdød Hval, der gisper mat paa Land,
Og lytter hjælpeløs til Bølgebraget,
Et Kaperskib, der slaget er og taget,
Er Billedet af stakkels Christiansand.
Dog flyver endnu til den mørke Strand
En kvæstet Seilerflok, af Stormen jaget,
Og Byen lever christeligt af Vraget,
Og takker Himlen og det salte Vand.
Men Stiftets Engel flyer fra dette Fængsel
Og Arndal vinker ham med Laurbærblade:
Med al sin færske Glands i Sort paa Hvidt;
Her har dog Tanken et Slags Takt, en Længsel,
Og i et jevnt poetisk Mareridt
Dog Drømmen om Pegasers Gallopade.
