Side:Norges Dæmring.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


I Throndhjem trumfer man de andre Stæder
Med Kjerne-Norskheds pralende Besyver:
En Dukke-Olaf, der sin Vælde lyver
Bag Olafsskrinets ødelagte Bræder.

Du bolde Thrønder med de norske Sæder,
Hvor har du Vingerne, hvormed du flyver,
Hvor er den Skat, hvor findes blot den Styver,
Hvormed du grunde vil din Thrønder-Hæder?

Er det dit lærde Selskab til Exempel,
Den gamle Ko, der endnu ei har malker,
Der nu staar blind og lam blandt Støv og Skimmel?

Mon det er hint vandaliserte Tempel,
Som Helte hvælved til en Marmorhimmel,
Som Svensken plyndred og som du har — kalket?