Hopp til innhold

Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Revolutionens Aar, da Holland aldeles maatte ligge under for Frankrige, ja for en Tid indlemmedes i Keiserdømmet og tabte baade Colonier og Søhandel. Men samtidig med Hollands Synken gik den dansk-norske Søfarts Væxt. Den amerikanske Krig og Revolutionskrigene, i hvilke Danmark-Norge nød Neutralitetens Fordele, fremkaldte som bekjendt hos os et uhyre Opsving i Handel og Skibsfart, og de hjemlige Redere vare nu istand til at byde Masser af Matroser baade Sysselsættelse og god Betaling. De behøvede ikke mere at gaa til Holland.

De Ønsker om en Forandring til Fædrelandets Fordel, som en dansk Forfatter i 1747 efter en Beskrivelse af de endnu da bestaaende Forholde havde udtalt, vare saaledes omsider gaaede Opfyldelse:

Hvor ere Nordmænd ei samt Holstener og Jyder
Adspredte overalt paa hele Jordens Kreds?
I Riget Ingen dem sin Tjeneste tilbyder,
Derover gaa de bort at tjene andensteds.
Det volder Mangelen paa Handel her og Vandel,
Og Nationens goût er just at gaa til Søes.
Om der med Tiden kan oprettes større Handel,
Da skal de ei saa vidt omkring i Verden strøes.
Til Holland søge de, og der er Samlings-Pladsen,
Hvor man i Tusindtal kan aarlig tælle dem