Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

udvandret Mand fra Vigmostad i Undalen Boru Ljodusen kaldte sig saaledes paa Hollandsk Barend Ludersen, hans Søn Andor Borusen blev til Andrees Barendsen, Søsteren Anna Borusdatter derimod til A. Brouer, Astrid blev til Astræa o. s. v.[1] overhoved behøvede deslige Emigranter neppe lang Tid for ganske at tabe sin norske Nationalitet, og deres Børn bleve da naturligvis fuldstændige Hollændere. Men det norske Element, som paa denne Maade Aar efter Aar blev indpodet i det nederlandske Folk, kan ikke have været ganske ubetydeligt.

I den senere Del af det attende Aarhundrede medførte imidlertid de store politiske Begivenheder, at denne i flere Menneskealdere stedfundne Udvandring til Holland først aftog og omsider ophørte. Hollands velmagt befandt sig forlængst i afgjort Tilbagegang. Dets Orlogsflaade vandt ingen nye Seire efter den spanske Successionskrigs Ende, den formindskedes efterhaanden og tiltrængte færre fremmede Matroser. Den ulykkelige Krig med England, i hvilken Republiken 1780 blev inddragen, bibragte deres hele Søvæsen dybe Saar, som de ikke mere forvandt. Endelig kom

  1. Alle disse Navne forekomme i en Notarialforretning i Listers Justitsprotokol under 16de Marts 1747.