Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1869.[1] Og det er her vel at mærke, at disse Sagn maa være fremkaldte netop ved Erindringerne om vore Søfolks Fangenskab i Nordafrika, hvis Befolkning betragtedes som »Tyrker«. De egentlige osmanniske Tyrker kaldtes i Modsætning til dem »Stortyrken«.

Enkelte Gange kunde det ogsaa hænde at Afrikanere kom til Norden. Dels gjordes undertiden saadanne til Fanger, naar nordiske Skibe kjæmpede heldigt med Barbareskerne, dels gik de undertiden frivillig ombord til de Christne. Saadanne »Morer« vare søgte som Tjenere hos fornemme Herrer. Statholder U. F. Gyldenløve havde saaledes i sin Tid en »Mor« til Page, der døbtes og fik Navnet Christian Hansen Ernst, ja endog befordredes til Postmester i Kragerø, men her blev dræbt paa Gaden ved Nattetid 1694.[2] Da imidlertid Keiseren af Marokko klagede over saadan Bortførelse af hans Undersaatter, blev det ved Rescript af 3 Sept. 1772 aldeles forbudt skipperne at tage »Morer« ombord.

Det kunde imidlertid ogsaa stundom hænde

  1. Datidens Blade, f. Ex. Morgenbladet for 17 Septbr., Aftenposten for 16 Septbr. o. s. v.
  2. F. W. Thue, Forsøg til en Beskrivelse af Kragerøe. 1789. S. 15, 95.