sig, at nordiske Søfolk selv bleve Sørøvere. Et Exempel herpaa var en dansk Mand, født i Kjøbenhavn, Hans Burgen, der i Begyndelsen af det attende Aarhundrede gjorde sig frygtet som Corsar i de ostindiske Farvande. Han var oprindelig Bødker af Profession, men tog i London Hyre med en capitain Creed, faldt ved Guinea i Sørøveres Hænder og blev saa selv en af deres Høvdinger og røvede i Ostindien sammen med en af Tidens mest berygtede Sørøvere, »Koning Plantain«. Burgen, hvis Skib pleiede at føre det danske Flag, faldt omsider i en Fægtning, og Plantains Sørøverflaade led derved, heder det, et meget stort Tab.[1]
Det skulde have været værd at kjende noget nærmere til de Vilkaar, som de af vore Landsmænd opnaaede, der for stedse bosatte sig i Amsterdam og andre hollandske Stæder. De have i ethvert Fald været temmelig talrige, og mange af dem stiftede der Familie, i Regelen ved Ægteskab med norske Piger. Thi ogsaa af Fruentimmer droge ikke faa til Holland, især rigtignok, som vi skulle se, fra Vestlandet, og der var desuden fuldt
- ↑ Klement Downing, Histori der laatste Oost-Indische Oorlogen (uit het Engelsch vertaald). Amsterdam 1738. p. 196, 198, 205, 227.
