Løsepenge eller »Ransonering« for de ulykkelige Fanger søgtes tilveiebragt. For at faa Penge i disse Kasser udsattes jevnlig Bækkener ved Kirkedørene, noget, hvortil der gjentagne Gange erhvervedes Tilladelse ved kongelige Rescripter.[1] Her i Norge pleiede saaledes efter 1715 Bækkenet regelmæssig at udsættes paa Mariæ Renselsesdag (2 Febr.) samt paa første juledag, og det baade ved Høimesse og ved Aftensangsgudstjeneste, hvor denne fandt Sted.[2] Men den Pris, som Barbareskerne forlangte for Udløsningen, var ikke liden, thi, som det heder, i et samtidigt Skrift:
Man prætenderer fuldt de hundrede Zechiner
For stykket ud af dem, der koste allermindst.
Men Norden sine Folk vel dobbelt op betaler,
Fordi de tjene der til deres Holm og Havn.
En Skipper koster et par tusinde Rigsdaler,
Enhver vurderes, som han veed at gjøre Gavn.[3]
- ↑ Saaledes 5 Marts 1707 Bevilling til Bækkens Udsættelse for 40 Matroser i tyrkisk Slaveri, o. s. v.
- ↑ Wessel-Bergs Rescripter. I. S. 409.
- ↑ N. S. Bøgh, Den Algierske Freds-Historie. Kbhvn. 1747. 4. S. 134. Forfatteren tilføier i en prosaisk Note: »En Matros koster 500 Rigsdaler, men kan han forstaa mere, eller veed han noget Haandverk, saasom en Styrmand, en Tømmermand, en Seilmager, koster han 1000 Rigsdaler; der er og den Capitain eller Skipper, som kan koste langt over 2000 Rdlr., det kommer saavel an paa hans Dygtighed, som paa deres Trang til ham.«
