vestindiske, grønlandske og andre Flaader samtlige ere kjemkomne«, findes samlede i Amsterdam, til 8 à 9000. Nogle af disse, siger han, komme stundom, f. Ex. hvert tredie Aar, tilbage til Hjemmet og »blive omsider i Alderdommen hjemme og fortære deres Fortjeneste«, men en stor Del bliver ogsaa sit Liv i Udlandet, ei at tale om dem, der drukne i Tjenesten.[1] Ganske i Overensstemmelse hermed udtaler sig ogsaa en Forfatter af holstensk Fødsel fra samme Tid, idet det hos ham heder: »Vi har været Hollænderne behjelpelige, idet at mange tusinde norske, danske og holstenske Matroser og Officierer aarlig har gaaet fra deres Hjem for at fortjene dem noget hos Fremmede, siden vi havde ikke noget for dennem at bestille«.[2]
Den dansk-norske Regjering følte sig ofte meget besværet ved dette Forhold, da det paa Grund deraf idetmindste i visse Egne blev meget vanskeligt at bringe saa mange Soldater paa Benene, som man ansaa det nødvendigt at holde.
