Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/52

Ogsaa Udvandringerne fra Norge til Holland vedbleve, og vi se f. Ex. af en Folketælling, der foretoges over den mandlige Befolkning i Throndhjems Stift omtrent 1700, at en stor Del unge Mænd, deriblandt ogsaa mange Præstesønner, opføres som værende i Holland.^[1] Hollænderne selv fandt imidlertid, at Tilstrømningen af tydske og nordiske Søfolk nu formindskedes, og beklagede dette som et stort Tab for sig, hvorfor der flere Gange fra Admiraliteternes Side udsendtes Hververe.^[2] Fra dansk og norsk Side lyde imidlertid Samtidens Vidnesbyrd ganske anderledes, idet ansete og kyndige Forfattere klage over en Udvandring i stor Maalestok, og disse Udtalelser finde den stærkeste Bekræftelse i Regjeringens gjentagne Anstrengelser for at lægge Udvandrerne Hindringer i Veien.

Gerhard Schøning ser (1758) en af de værste Hindringer for det norske Agerbrugs opkomst i Udvandringen til Holland der gjør det vanskeligt at faa Tjenestefolk, ja han betragter endog

1. Blandt Thrøndere, der gik til Holland ved denne Tid, vare to af Tordenskjolds Brødre, der begge døde i hollandsk Tjeneste. B. Moe, Tidsskrift for den norske Personalhistorie. I. S. 112.
2. J. C. de Jonge, Geschied. v. het Nederl. Zeewezen. V. S. 242–243.