Dunkerkerne paa en Gang hele fem og tredive hollandske Skibe, der skulde indtage Trælast i Norge,[1] og dette Sørøveri vedblev, efter at Staden var bleven fransk, lige ned i Ludvig den fjortendes senere Aar,[2] hvorfor Dunkerkerne vare berygtede nok langs Norges Kyst, hvilken de mere end en Gang have hjemsøgt.[3] I det attende Aarhundrede bleve imidlertid Havene sikrere, og Koffardiskibene kunde saaledes seile enkeltvis. Norges egen Handelsflaade var vel efterhaanden voxet, og en større Del af Trælasthandelen foregik derfor nu ved norske Skibe, men endnu bevarede dog Hollænderne en stor Del af sin norske Activhandel, og fra Drammen, en af de for dem allervigtigste Havne, udførtes endnu omkring 1770 den meste Trælast i hollandske Skibe og solgtes paa en saadan Maade, at Hollænderne fik uhyre Fordele paa de Norskes Bekostning.[4]
- ↑ Hic annus infamis rapinis Dunquercanorum, qui triginta et quinque Batavorum naves, praeter unam omnes, in Norvegiam missas lignatum, in potestatem redigerunt. Hugonis Grotii Annales et Historiae de rebus Belgicis. Amstel. 1658. 12. p. 338.
- ↑ Groen van Prinsterer, Handboek van het Geschiedenis van het Vaderland. 3de Druk. §§ 274, 284, 286, 361, 416.
- ↑ L. Daae, Norske Bygdesagn. II. Chra. 1872. S. 41 fgg.
- ↑ Christen Lohrmann, Anmærkninger over Drammens oeconomiske Beskaffenhed og Handel. Kbhn. 1771. S. 30 fgg. Smlgn. A. Schweigaard, Norges Statistik. Chra. 1840. S. 31.
