men »Manden af Linien« ved bedre Besked og peger paa enhver af de nye, ja ved endog Besked, om nogen har forstukket sig, og disse blive da hentede. Denne Galskab kunde vare en hel Time. »Manden« forlangte først at tage alle de nye med sig; disse forsøgte at bede ham om at spare Liv og tage Penge. Saa vilde han dog have Halvdelen, men Capitainen bad for dem o. s. v. Endelig gik »Manden« op i Stormasten igjen, og de nye opstilledes saaledes, at han fra sit ophøiede Stade kunde slaa det Vand, han havde i Beredskab, udover de nyes Hoveder, altsaa et Slags Daab. Ceremonien afsluttedes saa dermed, at en af de nye fik et Toug om Livet, hidsedes under Storraaen og tre Gange »dumpedes« i Søen.
Dette er her fortalt efter en dansk Forfatters Skildring af hvad der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede fandt Sted paa danske Ostindiefarere,[1] men der er ingen Tvivl om, at Skikken er optagen fra Hollænderne. Den samme Forfatter ved ogsaa at fortælle et Exempel i denne Retning, som ganske særlig vedkommer os her. Under sit lange Ophold i Guinea hørte han nemlig af en hollandsk Skibscapitain, der selv var Nordmand af Fødsel og
- ↑ L. F. Rømer, Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea. S. 257–259.
