i tredive Aar havde faret paa Ostindien, at denne kun to Gange havde tilladt saadan Morskab paa sit Skib, thi den anden Gang »var det blevet til en Tragedie«. Han havde nemlig havt mellem sine Matroser en »særdeles tosset« norsk Landsmand, med hvem Officierer og Matroser havde stadige Løier, og som derfor ogsaa var udseet til at holde for, naar »Manden af Linien« indfandt sig. Da nu »Manden« kom og det efter lang Forhandling tillodes ham at tage hin Nordmand, lod han da, som om han vilde afsted med ham. Men Nordmanden sled sig løs, sprang til en Geværkiste paa Skandsen og tog en Huggert, hvormed han kløvede Hovedet paa »Manden af Linien«, der døde paa Stedet. Capitainen maatte lade sin Landsmand forlade Skibet, saasnart der blev Anledning dertil, »thi havde han overleveret Delinkventen i Øvrighedens Hænder, saa havde uden Tvivl Officiererne faaet samme Straf som Nordmanden«.[1]
- ↑ Samme Skrift S. 260.
