nogle Maaneder før sin sørgelige Død, om »Vigtigheden af de tre nordiske Rigers Forening«. Her tales om »Skandinavien, vort Fædreland«, og efter et efter de Tiders Leilighed vellykket Tilbageblik paa Fortiden ender Taleren saaledes: »Jeg er overbevist om, at der er Ingen i dette Selskab, Svensk, Norsk eller Dansk, som jo føler Vigtigheden af at udbrede Fortrolighed og Venskab mellem tvende Stater, som et Sprog, ens Sæder, en Religion, en Oplysning og Naboskab sætte i en nøie og uophørlig Forbindelse. – – At en saadan udbredt Fortrolighed og Udryddelse af al Slags Nationalhad ikke alene i og for sig er ædelt og vigtigt, men under uforudsete tilfældige Omstændigheder kunde være af største Vigtighed for Nordens Styrke, Ære og Sikkerhed, behøver intet Bevis. Det er ved Selskaber, at alle Planer, som ere for store for enkelte Personer, begyndes og udføres; her arbeider man med fælles og større Varme, her tændes Lyset til forskjellige Kanter; saa udbreder det sig i mer og mer forstørrede Cirkler. Fra Selskaber, oprettede i de tre nordiske Riger, og fornemmelig i Hovedstæderne, kunde denne Agtelse, dette Venskab, denne indbyrdes Fortrolighed bedst udbredes, og hvilket Selskab kunde være værdigere til at være stammoder for disse Selskaber,
