Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/126

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ikke meget af dets Historie, men hvad der kjendes er overmaade interessant. Stifteren skal have været en Nordmand, John Collett den yngre,[1] og man besluttede at udgive Skrifter og udsætte literære Præmier. Det første Emne, til hvis Behandling man indbød, var »Fornuftig Kjærlighed til Fædrelandet«, og der indkom fire Besvarelser, af hvilke den bedste viste sig at være forfattet af Johan Nordal Brun. Dette Arbeide og et Digt, ligeledes af J. N. Brun, udgjorde Skrifternes første Hefte, der udgaves i Kjøbenhavn 1788, altsaa samme Aar, som de nordiske Riger geraadede i en kort Kamp, der dog deri var forskjellig fra de foregaaende, at den ikke udbrød formedelst Nationalhad, men alene fremkaldtes ved russisk Tryk. Bernt Anker besøgte nogen Tid efter London og holdt ved sin Optagelse i Selskabet den 11 Marts 1790 en Indtrædelsestale, der er optagen i andet Hefte og aandede skandinaviske Sympathier.[2] Men det, hvorved Selskabet især har vundet Adkomst til at erindres, er den herlige Tale, som Historikeren Frederik Sneedorff holdt der i Foraaret 1792,

  1. Alf Collett, l. c. S. 52.
  2. Sammenlign E. Holm. Danmark-Norges udenrigske Historie fra 1791–1807. Kbhvn. 1875. S. 151. Dette Hefte af Selskabets Skrifter savnes paa vort Universitets-Bibliothek.