Hopp til innhold

Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

110

var kommen til Norge fra England med Pas fra den danske Gesandt der, Iver Rosenkrands, og nu opholdt sig paa en Gaard »Tossou« paa øvre Ro- merike’ rimeligvis altsaa Thorshof i Gjerdrum. Da man imidlertid fandt svenske Breve hos ham, blev han arresteret og ført til Christiania, og man kom her snart paa det rene med, at Personen var Nils Gram, og at han, der havde efterladt en.I–Ius- tru i Tønsberg, foruden alt det andet havde gjort sig skyldig i Bigami. Enden blev, at han kom paa Bremerholm, hvor han døde i Slaveriet.[1]

Imidlertid besluttede den norske eller dansk-norske Menighed i London at opføre en ordentlig Kirkebygning, og en Tomt blev ogsaa indkjøbt i Marine eller Wellclose Sqvare, der overlodes Menigheden i Fæste paa 999 Aar, hvorefter William III. og Dronning Maria meddelte Nordmændene Lionfeld og Weggersløff den fornødne Tilladelse til at bygge. Trods disses, især den førstnævntes, Opofrelser vare dog Midlerne til at bygge ikke tilstede, der maatte derfor gribes til Collecter i

  1. Pontoppidans Annales Eccl. Dan. IV. p. 719–730, hvor der meddeles to meget udførlige og interessante latinske Breve om Grams Streger. De findes oversatte i O. Wolffs Journal for 1811. II. S. 157–174. Løvendals Indberetning findes blandt norske Indlæg for 1712 i Rigsarchivet.