Hopp til innhold

Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Beskikkelse og Strenghed i Controllen med deres Virksomhed. Gram, der var en norsk Præstesøn, var eller kaldte sig Magister og havde i et Par Aar været Capellan i Tønsberg, hvor han gjaldt for en begavet Taler, men allerede havde ført et udsvævende Liv. Efter, som anført, at have opgivet sin Plads i London, fik han et godt Kald i Sjælland, men dømtes 1694 fra sin geistlige Stilling formedelst Drukkenskab, Hor og Overhørighed. Han begav sig nu til Sverige, blev Feltpræst i Brabant, men blev ogsaa her afsat, udgav derpaa i Amsterdam et Stridsskrift mod en Theolog i Kiel og vilde holde Forelæsninger i Kjøbenhavn, men bortvistes fra Universitetet. Saa drog han til Celle, var her nær ved at opnaa geistligt Embede, men gjorde sig atter umulig ved sit liderlige Levnet og maatte efter at have udgivet sig for Baron og en Søstersøn af Griffenfeldt, rømme til Hildesheim, hvor han gav sig i Jesuiters Vold og gik over til Catholicismen. Men ogsaa Jesuiterne bleve betænkelige ved sin Convertit, og han forlod dem snart igjen. Alt dette maa være skeet før 1702. Atter synes han at have knyttet svenske Forbindelser, men i 1712 indberettede den norske Statholder, Baron Woldemar Løvendal (Christiania, 13 Febr.), at en Person ved Navn Nicolai Løwengram