længtes man efter Prædiken i Modersmaalet. En norsk Kjøbmand, der synes at have indtaget en betydelig og anseet Stilling, satte sig i Spidsen for denne ædle Stræben. Det var Morten Loynschar, uvist fra hvilken Del af Norge, en Mand, der senere kaldte sig Lionfeld, ja i et engelsk Document endog kaldes Lord Lionfeld.[1] Han fik til en Begyndelse i Mangel af en Kirke tilveiebragt en Sal, hvor en Tid Studenter fra Danmark eller Norge prædikede for sine Landsmænd. Der dannede sig paa den Maade en Art Menighed, der raskt tiltog og i 1687 fik sig en fast Præst, Christopher Meidel, en norsk Kjøbmandssøn og ordineret i Norge, der forestod Menigheden i nogle Aar. Men dette Valg af Præst var ikke heldigt, thi Meidel gik over til Independenterne, hvorfor han afskedigedes 1690, og hans senere Liv blev en Række af Overgange, saa til Anabaptisterne, saa til Kvækerne, hvis Lære han gjennem Skrifter søgte at udbrede i Danmark og Norge, fornemme-
- ↑ I Wolffs nysanførte Bog, der, naar intet andet Skrift paaberaabes, er min Kilde til denne Menigheds og Kirkes Historie, siges (S. 12), at »man mener«, at L. var fra Jylland, men af et senere (p. 425) i samme Bog aftrykt samtidigt Document erfares, at han var mercator Norvegicus. Navnet har vel været et norsk Stedsnavn, maaske helst fra Bergenskanten. (Leinsgaard, Leinskar?)
