Den stærke Afsætning af norsk Trælast i
England fremkaldte naturligvis ogsaa, at norske
Kjøbmænd nedsatte sig der, omtrent som det i
vore Dage er hændt, at saadanne have etableret sig
i Spanien i Anledning af Fiskehandelen. De fleste
af disse Landsmænd valgte London til Bosted.
Her indfandt sig ogsaa i stort Antal norske Trælastskibe,
thi det varede en god Stund, inden Englænderne
selv i nogen større Udstrækning begyndte
at hente Last. Man regnede over 100
norske Skibe aarlig, og at hvert af dem i Gjennemsnit
gjorde fire aarlige Reiser.[1]
Da saaledes Nordmænd i betydeligt Antal færdedes i den engelske Hovedstad, ønskede de gjerne at faa Adgang til luthersk Gudstjeneste. I Begyndelsen søgte de en Kirke, der var bleven Tydskerne overladt i Aaret 1673, og som laa i Hanseaternes berømte »Stahlhof«,[2] men da de Færreste af vore Landsmænd forstode Tydsk og Kirkens Beliggenhed heller ikke var dem bekvem,
- ↑ E. T. Wolff, Samlinger til Historien af den danske og norske Kirke i London. Kbhvn. 1802. S. 329–330.
- ↑ Se om denne Kirke R. Pauli, Bilder aus Alt-England. Gotha 1860. S. 172.
the Surters Society, etabl. in the year 1834). Edinburgh 1870. p. 87–89. (Expl. i det kgl. Bibl. i Kbhvn.). Forf. (f. 1671) døde 1704 som Præst i Hull.
