med skyldig, kunde ikke formedelst et Landsmandskab krænkes eller tilsidesættes«.[1]
Denne lille, af et øienvidne fortalte Begivenhed har en større Interesse end den rent anekdotmæssige og er ganske anderledes betegnende end f. Ex. Oplysninger om, at der 1724 fandtes en kjæmpestærk Nordmand blandt Frederik Wilhelms Grenaderer,[2] eller at en Bondegut fra Sogn tjente i Spanien under Masséna og efter sin Tilbagekomst var Skydskarl i sin Hjembygd.[3] For det første giver den et anskueligt Billede af to fuldstændig denationaliserede norske Udvandrere. Dernæst er den Omstændighed, at den ene af disse er bleven engelsk Kaper, et Exempel blandt mange paa, at den norske Emigrationsstrøm nu ogsaa havde fundet Veien til England, endelig er det betegnende, at den hollandske Skipper var en Vestlænding, den engelske Kaper derimod fra Christiania.
Ganske vist var Holland det Land, hvortil vore Søfarende fortrinsvis søgte hen, naar de vilde tage fremmed Hyre, men efterhaanden havde og-
