var derfor kommet til en Kamp, hvorunder der »var givet mange Hug paa begge Sider«, indtil omsider Kaperen havde seiret over sin Modstander. »Curiositeten ved denne Hændelse«, fortæller Assessor Gram videre, »var, at saavel Anføreren paa den engelske Kaper som Capitainen paa det hollandske Skib vare begge indfødte Nordmænd og under fremmed Couvert havde pryglet hinanden meget godt af. Den hollandske Skipper var fød vester i Landet og var allerede en gammel Mand, han havde etableret sig i Amsterdam for henimod 30 Aar siden, han var og metamorphoseret til en pur Hollænder, og man kunde se paa ham, at han alt længe havde levet i et Morads. Imidlertid havde han tappert anført sine Underhavende og derover selv faaet mange Hug, hvoraf han var meget syg, da han kom til Dover. Anføreren for de Engelske var her fra Christiania. Han var et ganske ungt Menneske, men saa ud som en gammel formidable Kaper. Jeg talte siden med dem begge i Dover, da de kort tilforn havde faaet at vide, at de vare Landsmænd, og kunde jeg ikke paa nogen af dem mærke nogen synderlig Anger eller Fortrydelse over, hvad der var passeret, siden enhver paa sin Side syntes, at den Tro og Love, han var en Frem-
Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/104
Utseende