Hopp til innhold

Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
VI.


Norske Søfolk i engelsk Tjeneste. Den norske Coloni i London. Den norsk-danske Kirke sammesteds. Det nordiske Selskab. Menighed i Dublin. Slutning.

En Assessor i den norske overhofret i Christiania, Christian Gram, foretog i Aaret 1757, altsaa paa en Tid, da de fleste europæiske Magter vare indviklede enten i Syvaarskrigen eller i den med denne samtidige Sø- og Colonialkrig, en Reise til England og Frankrige, hvilken han selv har beskrevet i en nu overordentlig sjelden Bog. Medens vor norske Reisende opholdt sig i Dover, »arriverede« der ham, for at bruge hans egne Ord, »en artig Hændelse«. Et hollandsk saakaldet Fløitskib blev bragt ind til den nysnævnte Søstad af en britisk Kaper. Vel var, som bekjendt, den nederlandske Republik neutral i denne Krig, men Hollænderne havde gjort Vanskeligheder ved den af den engelske Kaper fordrede Visitation, og det