Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/91

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at bruge skierne næsten lige saa tidlig, som de kan gaa. Dyb og blød ligger sneen lige ud for døren hele vinteren igjennem. Tidlig paa høsten kommer den, og sent paa vaaren gaar den. Veie er der i mange bygder lidet af, og enhver, som vil frem — enten det er mand eller kvinde — fra gaard til gaard, maa paa ski; thi uden dem synker man i sneen til livet. Man vokser saa at sige op med skien, — ikke er det sjeldent at se gutter og jenter paa 3 eller 4 aar prøve sig. Fra den alder eller lidt senere holder paa mange steder bondegutterne sig i stadig øvelse, bakker har de som regel lige udenfor stuevæggen og overalt paa begge sider af de trange dale, paa ski maa de fra og til skole, og paa ski staar de i friminuterne mellem timerne. Læreren er ofte selv med og gaar i spidsen. Og saa hver søndags eftermiddag, — hvilken fest er det ikke hele vinteren igjennem, naar hele bygdens ungdom, baade yngre og ældre, samles efter aftale for i ædel kappestrid at maale sig med hverandre og more sig, saa længe dagslyset bare strækker til. Og jenterne kommer med, men de vil nu helst se paa gutterne, skjønt de ogsaa kan bruge skierne, og mangen god idræt er øvet paa ski af norske jenter uden at bli talt om.

Ja, slig er de unges vinterliv i mangen bygd i Norge. Gutten er ikke mange aarene gammel, før han ved, hvad «skap» en god ski skal have, og hvordan den bedste veden til skiemner ser ud, og hvorledes han skal vride en vidje for at faa bindinger; enhver lærer at klare sig selv uden andres hjælp, han vokser op til at bli en mand for sig selv, som hans far var. Gid dette maatte holdes i hævd, og gid skiløbningen maatte udvikles og trives, saa længe der findes mænd og kvinder i de norske dale.

Det er imidlertid særlig for vinterjagten, at ski er en