isen,[1] naar undtages den sidste lille skraaning paa vestkysten, hvor vi kom ned paa landet eller rettere ned paa det første lille vand, det vil altsaa sige kun et hundrede alen eller saa fra den alleryderste rand. Dette staar i fuld overensstemmelse med tidligere iagttagelser paa Grønlands indlandsis, men stik imod, hvad mange geologer hævder med hensyn til de større istiders bræer. Disse mener de nemlig skulde have ført mægtige moræner af grus og sten paa sine rygge, en efter min mening fuldstændig absurd paastand, som neppe trænger anden gjendriven end henvisning til den grønlandske indlandsis. Den paastand, at denne intet beviser i saa henseende, da Grønland altfor længe skulde have været udsat for isens skuring til, at der endnu var flytmateriale af betydning, er fuldstændig værdiløs; thi om man end ikke vidste, at der stadig føres flytblokke ud i de grønlandske isfjorde (hvilket det gjør), saa har dog ingen villet benegte, at der uafbrudt kommer vældige masser af moræneslam med elven frem under bræerne, og dette maatte dog i et hvert fald bli bragt op til bræernes overflade, ifald der i deres masse var den sterkt opadgaaende bevægelse, som man har villet paastaa.
Meteorologiske iagttagelser.
I meteorologisk henseende har ekspeditionen bragt overraskende resultater.
Temperatur. Som allerede nævnt faldt, efter hvad prof. Mohn har udregnet, temperaturen enkelte nætter (12—14 september) antagelig ned paa ÷45° C., og middeltemperaturen for dagene fra 11 —16 september, da vi var omtrent midt i landet eller lidt vestenfor selve høideryggen, var ÷30° til ÷34° C. Dette er mindst 20° lavere, end man skulde vente ifølge den almindelig antagne lov for temperaturens fald med stigende høide, naar man gaar ud ifra middeltemperaturen ved de nærliggende kyster.
Reduceret til havfladen er denne temperatur uden sammenligning den laveste, som er iagttaget paa vor jord i september maaned. En af de koldeste middeltemperaturer for denne maaned, som kjendes, er ÷9°C. paa Grinnells Land. I den midtre del af Grønland er den koldeste middel temperatur for september sikkert nok ikke langt fra ÷30° C. (altsaa en forskjel af omkr. 20°). Reduceret til havfladen kan denne temperatur ialfald ikke bli høiere end ÷13° C.
Det kan saaledes synes, som vi i Grønlands indre har, som prof. Mohn siger, fundet den nordlige halvkugles anden kuldepol. Og sandsynligvis er Grønlands indre et af de koldeste steder paa vor
jord.
