Ved temperaturen er der endnu et andet forhold, værd at lægge
merke til, nemlig den store forskjel mellem dag og nat. I landets
indre var denne 20 til 25°, idet vi paa den koldeste tid af natten
antagelig kunde have indtil ÷45° C, mens temperaturen om dagen
steg til omkring ÷20° C. Saa stor forskjel indtraadte dog kun de
dage, da veiret var klart hele døgnet igjennem.
Meteorologerne har havt vanskeligt for at tænke sig de lave temperaturer, vi fandt i Grønlands indre, disse danner saa at sige et nyt fænomen, hvor der maa foreligge faktorer, som man endnu ikke har regnet med. Jeg tror, at den lave temperatur, saavel som den store forskjel mellem temperaturerne dag og nat, nærmest maa forklares paa følgende maade.
At udstraalingen er større fra sneflader end fra jord- eller stenflader, mener flere forskere at maatte slutte sig til, idet de har fundet, at temperaturen over de første synker sterkere om natten især i klart veir.
Det kan synes noget forbausende, at saa skulde være tilfældet, da der er liden grund til at antage. at den hvide, glatte sneflade skulde give en større varmeudstraaling end den ru, mørke jordoverflade. Det strider ogsaa mod almindelig erfaring. Som enhver norsk bonde vil vide, har myrene ikke let for at fryse til endog i den sterkeste kulde, saasnart de er bleven dækkede af sne, selv om denne er noksaa tynd, mens de ved samme temperatur vilde bundfryse, om sneen var borte. Skulde udstraalingen virkelig befordres ved snelaget, maatte frysningen ogsaa befordres derved, i ethvert fald naar det var tyndt, saa sneens ringe varmeledningsevne ikke kommer til at spille saa stor rolle.
Ved nærmere overveielse maa det vise sig at være utvilsomt, at jordskorpens virkelige udstraaling formindskes ved et snedække. Naar det imidlertid kan se ud, som om den forøgedes, da har dette sin grund i sneens ringe varmeledning. I lag, som er gode varmeledere, vil der, selv om udstraalingen maatte være sterk, efterhaanden tilføres overfladen varme indefra, og paa den vis vil saaledes udstraalingen foraarsage et stort tab af varme for den hele masse, mens varmen paa selve overfladen ikke synker saa meget, som den nødvendigvis maa gjøre i lag. som er slette varmeledere. Her vil nemlig udstraalingen væsentlig kun faa betydning for de allerøverste lag; thi da kun liden varme tilføres indefra, vil temperaturen faa lov til at synke nogenlunde uhindret paa overfladen, mens temperaturen et stykke under denne er betydelig høiere. Forskjellen i denne henseende mellem slette og gode varmeledere blir som mellem slette klæder, der er gode varmeledere, og gode klæder, som er slette varmeledere. De første vil tilføre den, som bærer dem, størst varmetab, mens de selv er varmere paa overfladen, de sidste vil give lidet varmetab, men er selv kolde paa sin overflade.
Nu er det klart, at det er temperaturen af jordbundens allerøverste lag, som virker afgjørende paa temperaturen af det nærmest liggende eller laveste luftlag. Følgelig maa, efter hvad vi har seet, under
