Nogle har ment, at der tidligere kan have været tider, da
jordatmosfæren var meget fugtigere end nu, og at dette kan have
været nok til at danne istider; men paa den ene side har ingen
positive grunde været paaviste, som kunde foraarsage en saadan
almindelig tilvekst i fugtighed, og paa den anden side maatte i
tilfælde denne fugtighed falde i form af sne. Saalænge jorden har
havt samme egenvarme og har modtaget den samme aarlige solvarme som
nu, synes dette imidlertid vanskelig at kunne forklares.
Endelig er der dem, som mener, at de af isen dækkede lande laa før istiden betydelig høiere, end de nu gjør, og har saaledes ydet betingelser for ansamling af bræer. Man har ogsaa paa enkelte steder ment at kunne paavise en sænkning efter den præglaciale tid og har troet, at denne muligens kunde tilskrives islaget selv, idet dette, efterhvert som det voksede; har med sin vegt trykket underlaget ned. Dette er dog neppe heller nogen tilfredsstillende grund; thi for dannelsen af en indlandsis, saa mægtig og sydlig som den amerikanske og den europæiske, kræves ingen ringe hævning af disse kontinenters hele nordlige dele, og det er ialfald langtfra paavist. Men selv om saa var tilfældet, maatte man idetmindste forudsætte 2 hævninger og 2 sænkninger for at forklare de 2 med sikkerhed kjendte istider. Og før en saadan forklaring kunde godkjendes, maatte aarsagen til slige store niveauforandringer først paavises, eller ogsaa at de virkelig har fundet sted.
Men selv om disse forskjellige theorier vilde kunne forklare istiderne, saa er der dog den mangel ved dem alle, at de ikke kan forklare de varmere klimater, der, som vi ovenfor har paavist, bl. a. engang maa have været i Grønland. Med tilhjælp af alle de gunstigste betingelser, der kan sammenbringes, saa er og blir det dog umuligt fra de nuværende forhold at frembringe frodige skoge paa Grinnells Land (paa 82° n. br.) eller at bringe palmer til at spire i Grønlands og Spitsbergens nu isdækte jordbund. Her maa andre forhold end dem, vi nu kjender, have været tilstede.
Noget af det mest nærliggende, saafremt man antager, at jorden engang har været glødende, maa jo være den antagelse, at jorden siden hin glødende tid har paa grund af varmeudstraaling været i stadig afkjøling, og at disse de nordlige zoners varme klimater faldt paa en tid, da jordskorpen var saa meget varmere, som hine klimater antagelig har været varmere end det nuværende; det vil altsaa, som seet for Nord-grønland, sige en forskjel af 20 til 30° C. Dette vil muligens kunne forklare hine tiders varme klimat, saafremt det kan tænkes, at en saadan rig vegetation, som er fundet fra hin tid f. eks. paa Grinnells Land, skulde kunne trives under de yderlige lysforhold med de mange maaneders vinternætter og de ligesaa lange sommerdage. Erindres det imidlertid, at der mellem disse varme klimater sandsynligvis har været istider, da mister denne paastand ethvert holdepunkt, og selv bortseet derfra er den aldeles uskikket til at forklare, at der i hvert fald efter hin sidste varme tid er kommen istider med koldere klimater end nutidens.
