Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/688

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

derfor ikke lønne umagen her at fordybe sig i dem, saa meget mer som det vilde kræve megen plads.

For dog at give et begreb om, paa hvor forskjellige kanter man har søgt sine aarsager, skal jeg omtale nogle af de mest bekjendte theorier, især da dem, som vil forklare, hvorfor istider indtræffer, og hvordan indlandsise kan tænkes dannede.

Det naturligste og rimeligste vilde være, om man ved at gruppere de forhold og kræfter, som nu er i virksomhed paa jorden, paa en anden maade kunde frembringe de nødvendige betingelser. Det har ogsaa været gjort adskillige forsøg derpaa, men det kan neppe siges, at de hidtil har været synderlig heldige.

Man har tænkt sig, at en anden fordeling af land og sjø paa den nordlige halvkugle vilde kunne frembringe istider. Man har lagt Sahara under vand, Rusland, Finland og store dele af Tyskland ligesaa og har ment, at dermed var snart betingelserne for en europæisk istid tilstede; gjennem eidet ved Panama og Mellem-Amerika slog man en vældig kanal og ledede derved Golfstrømmen ind i det stille hav og mente, at man snart ogsaa havde betingelserne for en istid i Amerika. Med andre ord: man har antaget, at en større udbredelse af vand og en mindre af land vil være til strækkelig til at frembringe en istid paa visse dele af den nordlige halvkugle. I saa tilfælde maa imidlertid den sydlige halvkugle for øieblikket have ypperlige betingelser i denne henseende, klimatet er jo vistnok ogsaa koldere her end paa den nordlige, men hverken i Patagonien eller paa Ny-Zeeland er der dog istider, uagtet der engang har været saadanne. Nær selve polen paa det antarktiske kontinent synes det vistnok at være en indlandsis; men denne naar ikke lavere bredder end den sydlige polarcirkel, mens vi maatte have den henimod dobbelt saa langt fra polen eller ned paa 40° s. br. for at faa noget svarende til udstrækningen af den amerikanske indlandsis. Hertil vil det dog kunne indvendes, at den antarktiske indlandsis muligens vilde udbrede sig længer nordover, om blot landet, hvorpaa den hviler, gjordes større. Men selv om dette skede, vilde en saadan udbredelse, som ovenfor antydet, neppe være tænkelig, da aarstemperaturen ikke synes at være saa væsentlig lavere paa de sydlige bredder, end den er paa tilsvarende nordlige.

Andre har gaaet den modsatte vei og ment, at de ved at gjøre landudbredelsen paa den nordlige halvkugle større end nu — ved gjennem en landbro at forbinde Europa med Færøerne, Island og endog Grønland og saaledes stanse Golfstrømmen —, at de derved kan faa betingelserne for en istid. Men selv om dette vilde være tilstrækkeligt for Europa, hvilket det er meget langt fra at være, saa vilde det dog ikke kunne forklare den amerikanske istid. Desuden maa det erindres, at for dannelsen af en indlandsis er en stor nedbør eller en stor fugtighed i luften nødvendig, hvilket altsaa maa komme fra havet, og man bør derfor være lidt forsigtig med at lægge for meget land op i de arktiske have, det vil i længden ikke virke befordrende paa brædannelsen.