strækninger af det nu i isen begravede land har saa sent som i den tertiære tid, hvilket altsaa er den sidste geologiske periode før den nuværende, været bevokset med en rig flora, der forlanger et klima med en temperatur, som netop nævnt, af 12° C.
Den aarlige middeltemperatur paa den del af den nordgrønlandske vestkyst, hvor de fossile planter findes, maa nu anslaaes til omkr. ÷9° C., og efter dette skulde Nordgrønlands temperatur siden den tertiære tid have aftaget med 21°. Landet har i hin tid kunnet glæde sig ved et klima som det nuværende i Neapel, og endnu tidligere, i kridttiden, var temperaturen subtropisk som den nuværende i Ægypten.
Det er forøvrigt en bekjendt sag, at ikke alene Grønland var i tertiærtiden saa begunstiget i klimatisk henseende. Saavel Spitsbergen som Island har lignende findesteder for tertiære planter, og disse er for en del fuldkommen analoge med Grønlands.
Interessant er det dog, at den tertiære flora paa de forskjellige steder ikke tyder paa aldeles samme klimat. Anføres kan saaledes, at Heer er kommet til det resultat, at Spitsbergen havde paa 78° n. b. en temperatur af +9° C paa samme tid, som der var +12° C. paa Nordgrønlands vestkyst (ved omkr. 70° n. b.), og endvidere skulde Grinnells Land paa 81° 44′, hvor sumpcypressen endnu voksede, dengang have havt en temperatur af +8° C.
En sterk modsætning til hine tiders frodighed danner Grønlands nutid med sit mægtige isdække, sit smale land langs kysterne og sin tarvelige flora. Der kjendes fra Nordgrønland 260 nulevende karplanter, men 600 fossile, og de opbevarede er vel desuden kun en brøkdel af de, som dengang voksede der. Ikke en eneste art har efter Heer levet fra den tertiære tid og til nu, de fleste slegter er ogsaa forskjellige. Det synes saaledes, som der ikke kan være nogen direkte sammenhæng mellem hin tids grønlandske flora og den nuværende, men at der maa være et sprang, hvorunder den forrige er bleven udryddet, og hvorefter en hel ny er indvandret. Hvordan dette kan tænkes foraarsaget, skal vi snart se.
Ligesaa sikkert som vi kan sige, at der engang har været varmere i Grønland end nu, ligesaa sikkert kan vi ogsaa paastaa, at der siden dengang har været en tid eller kan hænde flere tider med et klimat, koldere end det nuværende.
Studerer vi nemlig fjeldenes form, fjordenes sider og de løse jordlags bygning i det ydre kystland, da vil vi snart forstaa, at ogsaa alt dette engang har været dækket under is, som bevægede sig udover, afrundede og skurede merker endog i holmerne yderst ude ved havkanten. I hin tid stak der paa lange strækninger ikke en sten frem over sne- og isdækket, og det var sikkert nok kun paa faa steder, at de høieste fjeldtoppe var synlige.
At hin varme tids frodige flora maatte flygte for den fremrykkende is og vige pladsen for en arktisk flora, kan neppe synes
