Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/687

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

mer end rimeligt, og dens sidste levninger maa have bukket ganske under, inden isen fik sin største udbredelse.

Men saa er der kommet en tid, da isbræerne er begyndt at vige tilbage og har paa forskjellige steder lagt det yderste kystland bart efter sig, paa dette har en ny flora begyndt at indvandre fra sydligere lande, muligens har der vel ogsaa paa nunatakerne kunnet leve igjen enkelte planter fra før isdækket, og de har atter udbredt sig, saasnart det bare land blev større. Saaledes kan den nuværende tingenes orden tænkes at være opstaaet.

Der er imidlertid, som allerede før omtalt, ogsaa store landstrækninger paa andre kanter af jorden, som engang har været dækkede under lignende indlandsise. Som de væsentligste af disse strøg kan nævnes hele det nordlige Amerika lige nedimod 40° og tildels endnu længere syd, samt det nordlige Europa, hvor indlandsisen fuldstændig dækkede Skandinavien og derfra bredte sig ud over en stor del af Rusland, hele det nordlige Tyskland til henimod 50° n. b. samt England, med undtagelse af den sydligste del. Endvidere var paa samme tid store dele af Alperne og omkringliggende lavlande dækkede under is. Af andre lande, som har havt sine indlandsise, kan nævnes Færøerne, Island, Patagonien og Ny-Zeeland.

Det kan synes merkeligt, at de forskjellige strøg har undergaaet saa store temperaturforandringer, men endnu merkeligere blir dette, naar man i flere af de her nævnte landstrækninger har kunnet paavise 2 forskjellige istider med et mellemliggende varmere tidsrum, hvorunder bl. a. løver, næsehorn og flodheste skulde have streifet om i det sydlige Englands skove.

Der er endog geologer, som mener at kunne paavise merker efter flere endnu meget tidligere istider paa jorden, og enkelte af disse merker synes at være temmelig sikre; saaledes kan de, der tyder paa en istid under kultiden, nævnes[1].

————————

II. Om aarsagerne til istider og klimatvekslinger.

Det tyder altsammen hen paa, at der har foregaaet og sandsynligvis ogsaa vil komme til at foregaa merkelige forandringer og vekslinger i klimatet paa de forskjellige bredder af vor jord.

Til forklaring af disse har der været fremsat mange og forskjellige theorier, men neppe nogen af dem er fuldt

overbevisende, og det vilde

  1. Som dette lægges i pressen, har den norske geolog dr. H. Reusch i et foredrag i Kristiania, meddelt nogle oplysninger om en af ham gjort opdagelse af glaciale skuringsstriber fra palæozoiske lag i Finmarken; om det er silur eller perm, vides ikke sikkert.