baaden var snart synkeferdig af is. Unda sjøerne gik det strygende hjemover til vor gamle teltplads.
Da vi var komne i læ, merkede jeg, at næsen var frosset væk den dag, den var hvid og ufølsom lig en istap. En slig frossen næse tager sig ikke heldig ud siden efter, naar den atter tiner og hovner op til en rød gevekst, kranset med frynser af affaldende hud.
(Af Th. Holmboe efter et udkast af forfatteren.)
(Af Th. Holmboe efter et udkast af forfatteren.)
At faa baaden paa land, teltet sat op og saa en god og varm kaffe i soveposerne smager ikke ilde efter lidt af den slags modgang, som krydrer jægerlivet.
Et par dage senere (5te december) havde vi bedre lykke med os og kom endelig trods krap og høi sjø ind til Iterdlak, hvor vi imidlertid istedenfor ren fandt dalene opfyldte med vældige stenrøser og jøkelgjærder, som var interessante nok i en geologs øine, men som for jægeren havde liden interesse; det er den slags lænde, hvori renen mindst af alt trives. Vi havde vor gode ven Joel sterkt mistænkt
