for at have lokket os derind, forat han kunde faa sætte rævefælder og muligens fange blaaræve; skindene blir nemlig godt betalte efter grønlandske forhold; for hvert blaarævskind, som i Europa kan have en værdi af mer end 100 kroner, giver nemlig den kongelige handel 4 kroner.
Da vi havde været inde i Ameralik-fjorden i over 2 uger, begyndte det at skorte sterkt paa provianten, alt brødet var opspist, melet var det heller ikke rart med, og renen var næsten helt forsvunden. Da det derfor den 10de decbr. var god seilevind, lastede vi baaden og drog hjemover. Vinden var frisk, og da vi fik sprid ud vore 2 spridseil, et paa hver side, skar det kvast afsted unda sjøerne ud gjennem fjorden. Den dag var Joel bedre i kajaken end nogensinde; han for frem som en stormfugl paa skumryggene, og trods vor skarpe seilads kunde han dog holde følge. Det tog ikke lang tid at naa mundingen af fjorden; men da vi skulde nordover herfra, fik vi vinden imod og maatte ro. Snart faldt mørket paa, vinden stilnede af, og i det mest tindrende maaneskin drog vi over den mørke vandflade, hvorfra fjeldene og øerne hævede sig tyste og snesprængte. Bag os blinkede et langt kjølvand netop i maanestraalerne. En grønlandsk vinternat kan være uforlignelig.
Da vi kom i nærheden af Godthaab, sendtes Joel forud i kajaken, og da vi kom ind mod landingsstedet, var hele kolonien paa benene for at tage imod os, grønlændere og europæere stod om hverandre nede paa stranden; disse masser af mennesker tog sig fantastisk ud i det spillende maaneskin og med den vinterklædte koloni i baggrunden. Der var mange hænder om at bringe vore sager iland hin kveld. Lidt vask, lidt europæisk komfort og meget opvarmede stuer smagte atter godt efter teltlivet.
