os. De kom ned til leiren og overrakte os breve fra Umanak, et fra kolonibestyrer Bistrup og et fra en grønlænder, bogtrykker Møller, (begge fra Godthaab og paa besøg i Umanak), samt et fra den tyske missionær paa stedet, hr. Heincke. Fortiden disse breve bragte de fra hr. Bistrup og Heincke forfriskninger, som imidlertid endnu laa i kajakerne.
«Det glædede os overordentlig og gjorde os overmaade godt at modtage disse breve, thi de varme og hjertelige ordlag, hvori de var affattede, viste os, at vi snart vilde naa frem til folk, der oprigtig glædede sig over vor ankomst, og som vilde modtage os med aabne arme.»
Som allerede omtalt, blev de to fra Umanak komne kajakmænd derinde, mens Terkel og Hoseas straks vendte tilbage. For at hente de sager, som de sidst ankomne havde med sig, fulgte Kristiansen og Balto med dem ud til næsset, hvor kajakerne laa.
«Da de kom tilbage med den nye proviantforsyning,» siger Dietrichson, «fandt der atter en høitidelig udpakning sted. Man raabte op de forskjellige ting, som udpakkedes, og da en nævnte brændevin, en anden sukker, og saa en tredje kom med lys, var vi straks enige om at høitidelig holde kvelden med et glas toddy inde i teltet. Da det allerede var sent, gik vi straks igang dermed; vandet blev kogt, sukker og brændevin heldt i. Vor toddy saa ikke ud til at bli meget sterk; thi det var en urimelig mængde vand, Balto havde kogt. Dette skadede dog ikke, thi da det kom til stykket, var det akvavit, som var benyttet til toddybrændevin; en sterkere punsch vilde sandsynligvis have været rent udrikkelig. Som den var, forekom den os at smage udmerket.»
Balto, en connaisseur i den slags sager, siger imidlertid
