Denne siden er korrekturlest
isbrodderne, som vi havde brugt de sidste dage, af og sprang lette som rener afsted ind over landet. Ord kan umulig beskrive, hvad det var for os bare at føle jord og sten under fødderne, den velvære, der rislede gjennem os ved at kjende lyngen bøie sig under saalen og at kjende en
(Efter et fotografi)
vidunderlig duft af græs og mos. Bag os laa indlandsisen, sænkende sig ned mod vandet i en lang, kold og graa skraaning; men foran os laa barlandet. Ned gjennem dalen saaes aasryg bag aasryg som bølge efter bølge udover mod himmelranden — ad denne vei bar det til fjorden.