Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/542

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

jevnt og stenbesaaet over i stenuren. Her var i sandhed let fremkomst og isen god den hele vei. Det varede da heller ikke længe, før alle mand befandt sig paa skrænten og nød synet af barlandets nærhed. Og saa satte vi udover denne sidste skraaning. Den var brat, den bratteste,

«Jeg var ikke kommen langt, da jeg befandt mig paa kanten af en isskrænt — —» (Af A. Bloch efter et fotografi).
«Jeg var ikke kommen langt, da jeg befandt mig paa kanten af en isskrænt — —»
(Af A. Bloch efter et fotografi).
«Jeg var ikke kommen langt, da jeg befandt mig paa kanten af en isskrænt — —»
(Af A. Bloch efter et fotografi).

vi endnu havde havt, og det gjaldt at holde igjen; men det gik lystelig, og snart var vi nede paa vandet under bræen; — indlandsisen laa for altid bag os.

Vi drog tvers over vandet mod elveoset paa den anden side; der var isen ikke sikker, men ved forsigtighed slap vi uden noget koldt bad ind til stenene, spændte