begyndte snart at mørkne, og vi maatte stanse; dog var vi veltilfredse med den dags bedrifter, vi var naaede længere, end vi havde troet det muligt om morgenen.
Den næste morgen (24 september) tørnede vi tidlig ud og begyndte vandringen med det faste forsæt at naa
(Af A. Bloch efter et fotografi).
land den dag. Det gik raskt frem, sænkningen var tildels temmelig sterk og hjalp os godt, vinden var ogsaa med, isen let fremkommelig, og alt var lovende og let. Et stykke frem blev det nødvendigt at se lidt forud, da isen blev noget ujevnere. Jeg gik nedover og var ikke kommen langt, da jeg befandt mig paa kanten af en isskrænt, som faldt ned mod et lidet isbelagt fjeldvand, hvorfra en fjeldkløft med en elv skar sig nedigjennem landet paa den anden side; — lige under mig lidt til høire flød isen ganske