Denne siden er korrekturlest
den solide træksæle, vi havde paa. Faldt vi igjennem snebroerne over sprækkerne, blev vi saaledes hængende ved dem, og saalænge ikke kjælken kom med i faldet, hvilket der var liden sandsynlighed for, da den var saa lang, kunde vi hænge sikkert, til en af de andre kom os tilhjælp. Det hændte bare et par gange, at vi faldt igjennem, og
(Af forfatteren).
(Af forfatteren).
det var ikke mer end op til armene; ved at
anbringe staven eller isøksen paatvers klarede vi os gjerne op
igjen uden hjælp. At faa de lange slæder over sprækkerne var som
regel let, de havde slig en god stor bæreflade, og det gjaldt kun
at rende dem hurtig over, da gik de af farten, selv om det hist og
her kunde hænde, at det brast lidt under dem.
